Det er slut med negerkonger i Pipi-bøgerne, slut med Negerboller og Statens Museum for Kunst har også droppet både “neger” og “hottentot” – Og nu gør Jacob Haugaard det samme i et af Kim Larsens største hits.
I 35 år skrålede alle danskere med, når Kim Larsen sang “inde midt i et negerdistrikt” i sangen Haveje, fra filmen Midt om natten.
Men nu skal det være slut med ordet “neger” mener sangens ophavsmand, Jacob Haugaard. For selvom Kim Larsen ikke ville ændre teksten, så vil Jacob Haugaard gerne.
– Hvis nogen er generet af, at jeg synger ‘neger’, lader jeg være med det. Det er harmløst, siger Jacob Haugaard til TV2.
Haugaard har gennem årene tjent mange penge på, at Kim Larsen sang om skønhedsklinikken i negerdistriktet.
Fremover hedder det, ifølge Jacob Haugaard, “fattigt distrikt” i stedet for “negerdistikt”.