Screendump fra Shooter Gangs video Mask På.
Screendump fra Shooter Gangs video Mask På.

Forherliger bander, vold og narko i ny musikvideo

Indland Nyheder

I boligområdet Trillegården i Aarhus Vest har en gruppe unge lavet en musikvideo, som det er svært at karakterisere som andet end en forherligelse af bandekriminalitet, narko og vold.

Gruppen kalder sig Shooter Gang og i videoen til sangen “Mask på” bliver der både handlet med narkotika, patruljeret rundt i ghettoen med skydevåben og affyret skud.

Selv siger to af medlemmerne af Shooter Gang, Belly og Tan (deres rigtige navne er ikke kendt i den brede offentlighed), som begge optræder iført masker for ikke at blive genkendt, til dr.dk, at det ikke handler om forherligelse. De mener bare de beskriver hvordan det er at leve i Trillegården. Det kan dog være svært at se det som andet end netop en forherligelse af rå vold, narkokriminalitet og bandekrige.

Deres video Mask på er blevet set mere end 580.000 gange i skrivende stund.

Gruppen har kontrakt med pladselskabet Universal Music.

Videoen kan ses på youtube.

Du kan også se et indslag fra TV2 Østjylland om videoen herunder:

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *