Tirsdag eftermiddag havde politiets udlændingeafdeling kontakt til to mænd på 37 og 39 år fra Nigeria, medens de udførte arbejde i en genbrugsvirksomhed i den østlige del af Roskilde.
Ingen af dem havde hverken opholds- eller arbejdstilladelse i Danmark, hvorfor begge mænd blev anholdt og sigtet for overtrædelse af udlændingeloven.
Straffesagerne mod dem forventes afgjort hurtigst muligt, så Udlændingestyrelsen kan træffe afgørelse om, hvorvidt de to nigerianske mænd skal udvises af Danmark med et indrejseforbud.
De vil forblive frihedsberøvet efter udlændingelovens bestemmelser, indtil den afgørelse er truffet.