Onsdag kl. 17.39 anmeldte personalet fra tøjforretningen ”Kings & Queens” til politiet, at de havde tilbageholdt en mand, som havde stjålet tøj til en værdi af 900 kroner.
En politipatrulje kom til stedet og anholdt den tilbageholdte butikstyv – en 32-årig mandlig asylansøger fra Georgien. Han havde iført sig en bluse og et par bukser under sit eget tøj, og gik ud af butikken uden at betale.
Politiet sigtede den georgiske mand og afhørte ham ved hjælp af en tolk.
Manden havde desuden fået afslag på asyl og fremstilles i dag ved Retten i Roskilde med henblik på at frihedsberøve ham efter udlændingeloven, indtil han kan udsendes til sit hjemland.