En 34-årig mand er blevet idømt 1 år og 3 måneders fængsel samt udvisning af Danmark for seksuelle overgreb på to piger.
Manden var kæreste med en ældre kvinde, og det var hendes to mindreårge børnebørn han ikke kunne holde fingrene fra og begik seksuelle overgreb mod.
Dommen blev afsagt i onsdags i Retten i Roskilde. Udover fængselsstraffen, blev han udvist af Danmark med indrejseforbud i seks år.
– Jeg er meget glad for at retten også troede på de to pigers forklaringer og kendte ham skyldig i samtlige forhold. At de også vælger at udvise ham, sender et meget klart signal om, at sager af denne karakter bliver der set på med stor alvor af retten, udtaler senioranklager Randi Tvile fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Den 34-årige, der selv kom til Danmark som barn, valgte at anke dommen.