Påskedag blev mindst 290 mennesker dræbt, da islamister udløste et sandt helvede af bombesprængninger mod kirker og hoteller i Sri Lanka.
Blandt de dræbte er tre af den danske rigmand Anders Holch Povlsens børn. De blev dræbt, da en selvmordsbomber sprængte sig selv i luften på Hotel Shangri-La i Colombo.
Udover de mange dræbte er omkring 500 mennesker blevet såret i bombesprængningerne.
Gik bevidst efter kristne
Islamististerne gik bevidst efter at dræbe kristne ved at bringe bomber til sprængning i tre kirker, hvor kirkegængerne var til højmesse. Bl.a. blev 102 mennesker dræbt ved bombeeksplosionen i St. Sebastian’s Church i Negombo.
Også tre hoteller blev ramt af eksplosioner, her i blandt Shangri-La, hvor altså tre af Anders Holch Povlsens fire børn blev dræbt.
24 personer skal foreløbigt være blevet anholdt og ifølge srilankanske myndigheder, er det en lokal islamistisk gruppe som står bag bombesprængningerne. De skal have fået hjælp fra et internationalt islamistisk netværk.