Er det samfundets opgave at betale 25.000 kroner om året for, at en homoseksuel mand kan dyrke sex når årsagen er, at han nægter at bruge kondom? Det spørgsmål stiller dr.dk.
Pillen, med navnet PrEP, beskytter mod hiv-smitte, men det samme gør et kondom, som derudover også beskytter mod flere andre kønssygdomme. I regionerne forventes det, at omkring 500 homoseksuelle mænd skal tilbydes pillen. Det betyder en årlig udgift på 12,5 millioner kroner. Et tal der kan blive væsentligt højere, hvis det går som i Norge, hvor antallet af mænd der fik ordineret pillen endte med at blive fem gange højere end først forventet.