Brandstifter jublede da hun slap for udvisning

En 23-årig iransk kvinde slipper for udvisning, selvom hun tirsdag blev dømt for brandstiftelse.

Ifølge Nordjyske stod kvinden bag en brand i en lejlighed i Hobro i december sidste år, da hun smed en joint i sin eks-kærestes seng og dermed startede branden.

Anklageren havde krævet kvinden udvist til Iran i seks år, men det mente retten ikke. Hun blev dømt for uagtsom brandstiftelse, hvilket ikke udløser udvisning.

Nordjyske skriver, at kvinden jublede, da det gik op for hende, at hun, trods dom for brandstiftelse, får lov til at blive i Danmark.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *